Hvad koster 1 kWh?

Hvad koster 1 kWh i Danmark? Det er et spørgsmål, som millioner af danske forbrugere stiller sig selv, og svaret er desværre ikke ét enkelt tal. Prisen på 1 kWh afhænger af flere komponenter: spotprisen på elbørsen, transportomkostninger til dit netselskab, den statslige elafgift og 25 procent moms oven i det hele. I 2026 ligger den samlede kWh-pris for en dansk husstand typisk mellem 2,00 og 4,50 kr., men den kan svinge voldsomt afhængigt af tidspunktet på dagen, årstiden og dit prisområde.

Mange danskere kender kun det beløb, der står på elregningen, uden at vide, hvad de egentlig betaler for. Og det er ærgerligt, fordi forståelsen af, hvad der indgår i prisen på 1 kWh, giver dig mulighed for at træffe bedre valg. Du kan flytte dit forbrug til de billigste timer. Du kan vælge det rigtige elselskab. Og du kan forstå, hvorfor din elpris er højere om vinteren end om sommeren. Alt det handler om at kende sammensætningen af den pris, du betaler.

I denne guide gennemgår vi præcis, hvad 1 kWh koster med og uden afgifter i 2026. Vi viser dig, hvordan prisen er sammensat, hvordan den varierer over døgnet og året, hvad det koster at lade en elbil og drive en varmepumpe, og hvordan kWh-prisen har udviklet sig historisk. Vil du sammenligne elpriser fra forskellige elselskaber, kan du gøre det direkte på vores forside.

Den samlede pris for 1 kWh i 2026

For at forstå, hvad 1 kWh koster, er det nødvendigt at kende alle de elementer, der tilsammen udgør din elpris. Det er nemlig ikke bare strømmen i sig selv, du betaler for. Der er fire hovedelementer, og de har alle en indflydelse på den endelige pris, du ser på din regning.

Spotpris (ren el fra Nord Pool)

Spotprisen er den pris, som strøm handles til på den nordiske elbørs Nord Pool. Den fastsættes for hver enkelt time i døgnet og offentliggøres dagen før omkring kl. 13. I 2026 ligger spotprisen typisk på 0,50-1,50 kr./kWh, men den kan svinge fra negative priser (hvor producenten betaler dig for at bruge strøm) til over 3,00 kr./kWh i spidsbelastningsperioder. Gennemsnittet over hele året ligger omkring 0,80-1,00 kr./kWh for de fleste måneder. Spotprisen er den mest volatile del af din elpris, og det er den del, du kan påvirke ved at flytte dit forbrug til billigere timer. Du kan læse meget mere om spotprisen og hvordan den fungerer i vores separate guide.

Transporttariffer (nettarif og systemtarif)

Transport af el fra kraftværket til din stikkontakt koster penge. Transportomkostningerne består af to dele. Den første er nettariffen, som du betaler til dit lokale netselskab for at vedligeholde og drive det lokale elnet. Den ligger typisk på 0,25-0,40 kr./kWh afhængigt af dit netselskab og tidspunktet. Den anden del er systemtariffen, som du betaler til Energinet for drift af det overordnede transmissionsnet. Den er på ca. 0,06 kr./kWh. Samlet set lander transportomkostningerne på ca. 0,40-0,55 kr./kWh for de fleste husstande. Mange netselskaber har indført tidsdifferentierede tariffer, hvor transporten er dyrere i spidsbelastningsperioder og billigere om natten.

Elafgift

Elafgiften er en statslig afgift, som alle forbrugere betaler pr. kWh. I 2026 er elafgiften 0,761 kr./kWh for husholdninger. Afgiften har været genstand for politisk debat i årevis, og den blev midlertidigt sat ned under energikrisen i 2022-2023. Siden er den blevet justeret flere gange. Elafgiften er en fast størrelse pr. kWh og ændrer sig ikke med tidspunktet eller dit forbrug. Den udgør en betydelig del af den samlede elpris. Vil du dykke dybere ned i, hvordan elafgiften påvirker din regning, har vi en selvstændig artikel om emnet.

Moms (25 procent)

Oven i alle de nævnte komponenter lægges 25 procent moms. Momsen beregnes på den samlede sum af spotpris, transport og elafgift. Det betyder, at når de øvrige komponenter stiger, stiger momsen også procentuelt. Momsen er altså en multiplikator, der forstærker prisbevægelserne. En stigning i spotprisen på 1 krone pr. kWh resulterer i en stigning på 1,25 kroner inklusive moms.

Samlet pris for 1 kWh: et regnestykke

Lad os sætte det hele sammen med et konkret eksempel. Vi tager udgangspunkt i en gennemsnitlig time i 2026.

I dette eksempel lander prisen for 1 kWh på 2,71 kr. Det er et gennemsnit. I de billigste nattetimer kan den samlede pris falde til ca. 2,00 kr./kWh, mens den i dyre aftentimer kan stige til over 4,50 kr./kWh. Det er en forskel på mere end det dobbelte, og det er netop den forskel, som gør det værd at tænke over, hvornår du bruger strøm.

Hvad koster 1 kWh med afgifter og transport?

Et af de hyppigste spørgsmål er, hvad den reelle pris er, når alt er inkluderet. For det er jo den pris, du faktisk betaler. Spotprisen alene giver et ufuldstændigt billede, fordi de faste elementer som transport og afgifter udgør en stor del af den samlede kWh-pris.

Faktisk er det sådan, at selvom spotprisen falder til nul kroner pr. kWh (hvilket forekommer i timer med meget vindproduktion), betaler du stadig for transport, elafgift og moms. Det betyder, at prisen for 1 kWh aldrig kan komme under ca. 1,50 kr., selv i den billigste time. De faste omkostninger sætter en bund under prisen, uanset hvad markedet gør.

Til gengæld er der heller ikke noget loft. Når spotprisen stiger til 3,00 kr./kWh i en spidsbelastningstime, lander den samlede pris med transport, afgifter og moms i omegnen af 5,25 kr./kWh. Og i ekstraordinære situationer, som vi så under energikrisen i 2022, kan den samlede pris overstige 8-10 kr./kWh i de dyreste timer.

Tabellen ovenfor viser tydeligt, hvorfor det giver mening at holde øje med priserne. Forskellen mellem den billigste og dyreste time kan være op til fire gange. Og netop den forskel er din mulighed for at spare. Ved at flytte fleksibelt forbrug som vask, opladning og opvarmning til de billige timer, kan du reducere din gennemsnitlige kWh-pris mærkbart over et helt år.

Hvordan svinger kWh-prisen i løbet af døgnet?

Elprisen er ikke konstant. Den følger et dagligt mønster, der afspejler, hvornår danskerne bruger mest og mindst strøm. Forstår du det mønster, kan du planlægge dit forbrug derefter og spare penge.

Nattetimerne (kl. 0-6): den billigste periode

Om natten sover de fleste, og industrien kører på lavt blus. Forbruget er minimalt, men vindmøllerne producerer stadig. Det skaber et overskud af strøm, som presser spotprisen ned. Nattetimerne er næsten altid de billigste, og det er her, du bør lægge alt fleksibelt forbrug. Opvaskemaskinen, vaskemaskinen og elbilladeren kan med fordel programmeres til at køre i dette tidsrum. Den samlede kWh-pris om natten ligger typisk på 1,50-2,50 kr.

Morgentimerne (kl. 6-9): stigende priser

Når Danmark vågner, stiger forbruget markant. Folk tænder for lys, bruser, kaffemaskiner og varmesystemer. Industrien starter op. Efterspørgslen vokser hurtigere end produktionen kan følge med, og priserne stiger. Morgentimerne er typisk den næstdyreste periode i døgnet, med en kWh-pris på 2,50-3,50 kr.

Midt på dagen (kl. 9-15): moderat og variabelt

Herefter falder priserne ofte en smule igen. Det skyldes især solenergiproduktionen, der topper midt på dagen. På solrige dage kan priserne falde markant i denne periode, fordi solcellerne bidrager med en stor mængde billig strøm til nettet. Samtidig er morgenspidsen overstået. Midt-på-dagen-prisen ligger typisk på 2,00-3,00 kr./kWh, men kan falde til under 2,00 kr. på solrige forårsdage.

Eftermiddagen (kl. 15-17): gradvis stigning

I løbet af eftermiddagen begynder priserne at stige igen. Solproduktionen aftager, og folk begynder at komme hjem fra arbejde. Forbruget stiger gradvist, og markedet forbereder sig på aftenspidsen. Det er en overgangsperiode, hvor priserne bevæger sig opad.

Aftentimerne (kl. 17-20): de dyreste timer

Mellem kl. 17 og 20 er elprisen næsten altid på sit højeste. Det er her, Danmark laver aftensmad, tænder for ovn og komfur, vasker op, ser fjernsyn og bruger energi i stor stil. Efterspørgslen topper, og det trækker prisen op. Oven i købet har mange netselskaber indført de højeste transporttariffer i netop denne periode. En kWh kan i aftentimerne koste 3,50-5,00 kr. eller mere. Om vinteren, hvor der også bruges strøm til opvarmning og belysning, er aftentimerne endnu dyrere.

Sen aften (kl. 20-24): faldende priser

Efter kl. 20 begynder forbruget at falde, og priserne følger med ned. Kl. 22-23 er priserne typisk tilbage på et moderat niveau, og ved midnat starter det billige natmønster igen. Hvis du ikke kan nå at flytte dit forbrug til natten, er den sene aften et fornuftigt alternativ.

Vil du følge prisudviklingen time for time i realtid, kan du læse vores guide om elpriser time for time, hvor vi også gennemgår de bedste apps og værktøjer til at overvåge spotprisen.

Sæsonmæssige variationer: sommer kontra vinter

Udover de daglige svingninger følger kWh-prisen også et tydeligt sæsonmønster. Forstår du det, kan du bedre budgettere din elregning hen over året.

Vinterpriser (november-marts)

Vinteren er den dyreste periode for elforbrugere i Danmark. Der er flere grunde til det. For det første er dagene korte, så solcelleproduktionen er minimal. For det andet er varmebehovet stort, hvilket øger efterspørgslen markant. Mange danske husstande bruger el til varmepumper, elradiatorer eller som supplement til fjernvarme. For det tredje har de nordiske vandkraftreservoirer i Norge og Sverige typisk lavere vandstand om vinteren, hvilket reducerer den billige vandkraftproduktion.

Resultatet er, at den gennemsnitlige kWh-pris om vinteren ligger 30-60 procent højere end om sommeren. Spidsbelastningspriser kan nå 5-7 kr./kWh i kolde perioder med vindstille. Og det er netop om vinteren, at det gør den største forskel at optimere sit forbrug.

Sommerpriser (maj-september)

Om sommeren falder elpriserne generelt. Varmebehovet er lavt, solcellerne producerer mange timer i døgnet, og vindforholdene er ofte gunstige. Dertil kommer, at de nordiske vandkraftreservoirer fyldes op af smeltevand, hvilket øger produktionen af billig vandkraft. Den gennemsnitlige kWh-pris om sommeren ligger typisk 20-40 procent lavere end om vinteren. Der er stadig daglige svingninger, men udsvingene er mindre dramatiske.

Forårs- og efterårsovergange

Forår og efterår er overgangsperioder med mere uforudsigelige priser. Foråret byder ofte på lave priser, fordi solproduktionen stiger, mens varmebehovet aftager. Efteråret kan byde på stigende priser, når temperaturerne falder, og dagene bliver kortere. I begge perioder kan der forekomme enkeltuger med usædvanligt høje eller lave priser, afhængigt af vejret.

Hvad koster 1 kWh til elbil?

Elbiler er blevet en fast del af det danske vejbillede, og et af de første spørgsmål nye elbilsejere stiller, er: hvad koster det egentlig at lade? Svaret afhænger af, hvor og hvornår du lader.

Hjemmeopladning: den billigste løsning

Når du lader din elbil derhjemme, betaler du den samme kWh-pris som for dit øvrige elforbrug. Det vil sige spotpris plus transport, elafgift og moms. Men fordi elbiler typisk lades om natten, kan du udnytte de laveste timepriser. Med smart opladning, hvor bilen automatisk lader i de billigste timer, kan du opnå en gennemsnitlig ladepris på 2,00-2,50 kr./kWh.

Lad os sætte det i perspektiv. En typisk elbil bruger ca. 15-20 kWh pr. 100 km. Med en ladepris på 2,25 kr./kWh koster det altså mellem 33,75 og 45,00 kr. at køre 100 km. Til sammenligning koster det 80-120 kr. at køre 100 km i en gennemsnitlig benzinbil ved aktuelle brændstofpriser. Besparelsen er altså markant, især hvis du kører mange kilometer om året.

Offentlig opladning: hurtigladere koster mere

På offentlige hurtigladere er prisen højere, typisk 4,00-6,50 kr./kWh. Det skyldes, at ladeoperatøren skal dække investering i ladestandere, drift, vedligeholdelse, netopkobling og sin egen fortjeneste. Nogle operatører tilbyder abonnementsordninger, der sænker kWh-prisen mod et fast månedligt gebyr. Det kan betale sig, hvis du bruger offentlige ladere regelmæssigt.

Konklusionen er klar: hjemmeopladning om natten til spotpris er den absolut billigste måde at køre elbil på. Forskellen i forhold til offentlige hurtigladere kan udgøre tusindvis af kroner over et år, afhængigt af dit kørselsbehov.

Tips til billigere elbilladning

Der er flere ting, du kan gøre for at holde ladeomkostningerne nede:

• Installér en hjemmelader: En dedikeret wallbox er mere effektiv end en almindelig stikkontakt og gør det lettere at bruge smart opladning.
• Brug smart opladning: De fleste moderne elbiler og hjemmeladere kan programmeres til at lade i de billigste timer. Apps som True Energy automatiserer processen.
• Lad om natten: Spotprisen er lavest mellem kl. 0 og 6. Programmér din lader til at starte i dette tidsrum.
• Undgå hurtigladning til daglig: Hurtigladere er praktiske på langturer, men til daglig brug er de dyrere. Hjemmeopladning er næsten altid billigere.
• Vælg den rigtige elaftale: En spotprisaftale giver dig mulighed for at udnytte de billigste timer. Vil du sammenligne elpriser, kan du gøre det her.

Hvad koster 1 kWh til varmepumpe?

Varmepumper er blevet den foretrukne opvarmningsform for mange danske husstande, og med god grund. En varmepumpe bruger strøm til at flytte varme fra udeluften, jorden eller grundvandet ind i dit hjem. Og den er markant mere effektiv end direkte elopvarmning.

COP-værdien gør forskellen

Det centrale begreb er COP (Coefficient of Performance). En typisk luft-til-vand-varmepumpe har en COP på 3-4, hvilket betyder, at den for hver kWh strøm, den bruger, leverer 3-4 kWh varme. Det gør den "effektive" kWh-pris for varme markant lavere end den rene elpris.

Lad os regne på det. Hvis den samlede elpris er 3,00 kr./kWh, og din varmepumpe har en COP på 3,5, koster varmen reelt kun 3,00 / 3,5 = 0,86 kr. pr. kWh varme. Til sammenligning koster fjernvarme typisk 0,70-1,00 kr./kWh, og naturgas koster ca. 1,20-1,50 kr./kWh. Varmepumpen er altså konkurrencedygtig, især hvis du lader den køre i de billigste timer.

Varmepumpe og timepriser

En af de store fordele ved varmepumper i kombination med spotpris er, at du kan bruge huset som et varmelager. Mange moderne varmepumper kan programmeres til at opvarme huset ekstra i de billige timer og derefter holde temperaturen i de dyre timer. Huset fungerer som en termisk akkumulator, der fastholder varmen i flere timer.

En husstand med en varmepumpe bruger typisk 4.000-8.000 kWh strøm om året til opvarmning, afhængigt af husets størrelse og isolering. Med en gennemsnitlig kWh-pris på 3,00 kr. koster det 12.000-24.000 kr. om året. Men ved at optimere driften til de billigste timer, kan du reducere den gennemsnitlige kWh-pris til 2,25-2,75 kr. og spare 2.000-5.000 kr. årligt.

Tabellen viser tydeligt, at en varmepumpe med smart styring og spotpris er en af de billigste opvarmningsformer, mens direkte elopvarmning med elradiatorer er markant dyrere. Det hænger netop sammen med COP-værdien: en elradiator har en COP på 1, hvilket betyder, at 1 kWh strøm giver præcis 1 kWh varme. Varmepumpen giver 3-4 gange så meget varme for den samme kWh strøm.

Hvad koster det at bruge 1000 watt i en time?

Mange forbrugere tænker i watt snarere end i kilowatt-timer, og det er helt forståeligt. Lad os derfor tydeliggøre sammenhængen. 1000 watt brugt i en time er præcis 1 kWh. Det er definitionen. Så hvad det koster at bruge 1000 watt i en time, er det samme som, hvad 1 kWh koster, nemlig typisk 2,00-4,50 kr. i 2026.

Men hvordan oversætter det sig til konkrete apparater? Her er nogle eksempler, der gør det mere håndgribeligt:

• Elkedel (2000 W): En elkedel, der koger vand i 5 minutter, bruger ca. 0,17 kWh og koster ca. 0,50 kr.
• Opvaskemaskine (1800 W): Et opvaskeprogram tager ca. 2 timer, men maskinen bruger ikke fuld effekt hele tiden. Typisk forbrug er 1,0-1,5 kWh pr. vask, altså ca. 3,00-4,50 kr.
• Vaskemaskine (2000 W): En 60-graders vask bruger typisk 1,0-1,2 kWh og koster ca. 3,00-3,60 kr.
• Tørretumbler (2500 W): En af de mest energikrævende. Et tørreprogram bruger 2,5-4,0 kWh og koster 7,50-12,00 kr.
• Elradiator (2000 W): En time koster ca. 5,40 kr. ved gennemsnitspris. Over et helt døgn er det 130 kr.
• Fjernsyn (100 W): Tre timers tv-kigning bruger 0,3 kWh og koster under 1 krone.
• Computer (70 W): En bærbar, der kører 8 timer, bruger ca. 0,56 kWh og koster ca. 1,50 kr.
• LED-pære (10 W): En pære, der lyser 10 timer, bruger 0,1 kWh og koster ca. 0,30 kr.

Det er de store forbrugere som tørretumblere, elradiatorer og opvarmning, der virkelig rykker på elregningen. LED-pærer og elektronik bruger i sammenligning meget lidt. Derfor giver det størst effekt at flytte de store forbrugere til billige timer, mens det nærmest er ligegyldigt, hvornår du tænder for fjernsynet. Har du brug for at vide, om dit forbrug er normalt, kan du tjekke vores guide om gennemsnitligt elforbrug i Danmark.

Historisk udvikling: hvad har 1 kWh kostet over tid?

Prisen på 1 kWh har ændret sig markant gennem de seneste årtier. For at forstå, hvor vi står i dag, er det nyttigt at se på den historiske udvikling.

2015-2019: stabile, lave priser

I årene op til 2020 var de danske elpriser relativt stabile og lave. Spotprisen lå typisk på 0,20-0,40 kr./kWh, og den samlede kWh-pris for forbrugere var omkring 2,00-2,50 kr. Danmark havde allerede en stor andel af vindenergi, og de europæiske gas- og kulpriser var moderate. Det var en periode, hvor mange forbrugere ikke tænkte særligt over deres elregning, fordi den var forudsigelig og overkommelig.

2020-2021: pandemien og det første prisskift

Under corona-pandemien faldt elforbruget i starten, og priserne var historisk lave i foråret 2020. Men da økonomien genåbnede i 2021, steg efterspørgslen kraftigt, og gaspriserne begyndte at stige. Spotprisen steg til 0,80-1,50 kr./kWh i sidste halvdel af 2021, og den samlede kWh-pris passerede 3,00 kr. for første gang i mange timer.

2022: energikrisens rekordhøje priser

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 udløste en energikrise i Europa, der sendte gaspriserne og dermed elpriserne i vejret. Spotprisen nåede i nogle timer over 10 kr./kWh, og den samlede kWh-pris for forbrugere passerede 8-10 kr. i de dyreste perioder. Årsgennemsnittet for spotprisen lå markant over niveauet i 2021. Danske forbrugere oplevede historisk høje elregninger, og mange begyndte for alvor at interessere sig for spotpriser, timepriser og energibesparelser.

Regeringen reagerede med en midlertidig nedsættelse af elafgiften og en el-prisgaranti for de mest udsatte husstande. Det hjalp, men priserne forblev høje i store dele af året.

2023-2024: normalisering

Fra 2023 begyndte priserne at normalisere sig. Gaspriserne faldt, de europæiske gaslagre blev fyldt, og den vedvarende energiproduktion fortsatte med at vokse. Spotprisen vendte gradvist tilbage til mere normale niveauer, typisk 0,40-1,00 kr./kWh i gennemsnit. Den samlede kWh-pris for forbrugere faldt til 2,50-3,50 kr. i de fleste timer.

2025-2026: den nuværende situation

I 2025 og ind i 2026 har elpriserne fundet et relativt stabilt leje. Spotprisen ligger typisk på 0,50-1,50 kr./kWh, afhængigt af sæson og vejrforhold. Den samlede kWh-pris for danske husstande ligger i intervallet 2,00-4,50 kr. Elafgiften er sat til 0,761 kr./kWh, og transporttarifferne er steget en smule for at finansiere udbygningen af elnettet til den grønne omstilling.

Den historiske udvikling viser, at kWh-prisen kan svinge voldsomt fra år til år. Energikrisen i 2022 var en ekstraordinær begivenhed, men den understregede vigtigheden af at have en bevidst tilgang til sit elforbrug. De forbrugere, der havde spotprisaftaler og var vant til at flytte forbrug, klarede sig generelt bedre igennem krisen end dem, der betalte fast pris uden at tænke over det.

Hvad påvirker kWh-prisen i Danmark?

Den pris, du betaler for 1 kWh, påvirkes af en lang række faktorer. Nogle kan du påvirke selv, andre er styret af markedet og politikerne. Her er de vigtigste.

Vindproduktion og solenergi

Danmark er en af verdens førende vindnationer, og vindmøllerne står for en stor del af den danske elproduktion. Når det blæser, falder spotprisen, fordi vindenergi har meget lave produktionsomkostninger. Omvendt stiger prisen, når det er vindstille, og konventionelle kraftværker skal dække efterspørgslen. Solenergi spiller en stadig vigtigere rolle, især midt på dagen om sommeren, hvor solcelleproduktionen kan trykke priserne ned.

Gaspriser og CO2-kvoter

Selvom Danmark har meget vedvarende energi, er det europæiske elmarked stadig påvirket af gas- og kulpriser. Gaskraftværker sætter ofte marginalprisen i de timer, hvor vedvarende energi ikke kan dække efterspørgslen. Stiger gasprisen, stiger elprisen også. Dertil kommer prisen på EU's CO2-kvoter, som konventionelle kraftværker skal købe. Højere kvotepriser gør fossil elproduktion dyrere og bidrager til højere elpriser.

Udveksling med nabolande

Danmark handler strøm med Norge, Sverige, Tyskland og Holland via søkabler og landkabler. Prisniveauet i nabolandene påvirker de danske priser. Norsk vandkraft kan sende billig strøm til Danmark i perioder med meget nedbør. Omvendt kan høje tyske priser trække de danske priser op. Elmarkedet er europæisk, og nationale priser påvirkes af grænseoverskridende handel.

Politiske beslutninger

Elafgiften, som udgør en fast del af kWh-prisen, er en politisk beslutning. Den er blevet ændret flere gange i de seneste år, senest som reaktion på energikrisen. Fremtidige politiske beslutninger om afgiftsniveauer, subsidier til vedvarende energi og investeringer i elnettet vil alle påvirke, hvad 1 kWh koster for dig som forbruger.

Dit elselskab

Selvom spotprisen er den samme for alle, varierer elselskabernes tillæg og abonnementsgebyrer. Det billigste elselskab og det dyreste kan have en prisforskel på 3-8 øre/kWh plus forskelligt abonnement. Over et helt år med et forbrug på 4.000 kWh kan det betyde en forskel på 500-1.500 kr. Derfor er det værd at sammenligne elpriser og vælge det selskab, der passer bedst til dit forbrug.

Sådan sænker du din kWh-pris

Nu ved du, hvad 1 kWh koster, og hvad der påvirker prisen. Men hvad kan du selv gøre for at betale mindre? Her er de mest effektive strategier.

1. Vælg en spotprisaftale

Med en spotprisaftale betaler du den aktuelle timepris i stedet for en fast pris. Det giver dig mulighed for at flytte forbrug til de billigste timer og spare 10-25 procent i forhold til en fastprisaftale. Det kræver lidt mere opmærksomhed, men besparelsen er reel og mærkbar.

2. Flyt fleksibelt forbrug

Identificér de apparater i din husstand, der bruger mest strøm, og flyt dem til nattetimerne eller midt på dagen. Opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere og elbilladere er oplagte kandidater. De fleste har timerfunktion, der gør det let at planlægge.

3. Brug prisapps med alarmer

Apps som True Energy, Norlys og Barry kan sende dig notifikationer, når kWh-prisen falder under en grænse, du selv sætter. Det gør det let at handle i hverdagen uden at skulle tjekke priser manuelt hele tiden. Følg også priserne time for time for at finde de optimale tidspunkter.

4. Invester i energieffektive apparater

Et gammelt køleskab kan bruge 400-500 kWh om året, mens et nyt A-mærket køleskab bruger 100-150 kWh. Forskellen er 300-350 kWh, hvilket ved en gennemsnitspris på 3,00 kr./kWh svarer til 900-1.050 kr. årligt. Lignende besparelser gælder for vaskemaskiner, tørretumblere og andre hvidevarer. Investeringen tjener sig ofte ind inden for 3-5 år.

5. Overvej solceller

Med solceller på taget kan du producere din egen strøm og reducere dit aftræk fra nettet. Den strøm, du selv producerer, sparer du kWh-prisen på, inklusive transport, afgifter og moms. Et typisk solcelleanlæg på 6 kWp producerer ca. 5.500-6.500 kWh om året i Danmark og kan dække 30-50 procent af en gennemsnitshusholdnings forbrug.

6. Reducer standby-forbrug

Mange apparater bruger strøm, selv når de er slukket. Computere, tv-apparater, spillekonsoller og opladere trækker strøm i standby. Det samlede standby-forbrug i en typisk dansk husstand er 200-400 kWh om året, altså 600-1.200 kr. En stikdåse med afbryder kan eliminere det meste af dette forbrug.

DK1 og DK2: prisforskellen mellem landsdelene

Danmark er opdelt i to prisområder: DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm). Det betyder, at kWh-prisen kan være forskellig, alt efter hvor i landet du bor.

Forskellen skyldes, at elproduktionen og forbindelserne til nabolande er forskellige i de to områder. DK1 har en stor andel vindenergi og er forbundet med Tyskland, Norge og Holland. DK2 er forbundet med Sverige og Tyskland. I timer med meget vindproduktion i Jylland kan DK1 have markant lavere priser end DK2, og omvendt kan billig svensk vandkraft give DK2 lavere priser end DK1 i perioder med meget nedbør i Skandinavien.

For de fleste timer er forskellen beskeden, typisk 0-10 øre/kWh. Men i enkelte timer kan forskellen være 50 øre eller mere. Det er vigtigt at kende dit prisområde, når du sammenligner priser og planlægger dit forbrug. Bor du vest for Storebælt, er det DK1-prisen, der gælder. Bor du øst for Storebælt, er det DK2.

Hvad betaler erhverv kontra private for 1 kWh?

Der er en vigtig forskel på, hvad private husstande og erhvervsvirksomheder betaler for 1 kWh. Virksomheder betaler generelt en lavere kWh-pris, fordi de har mulighed for at fradrage moms og elafgift.

For en privat forbruger ser regnestykket ud som vist tidligere: spotpris, transport, elafgift og 25 procent moms. For en momsregistreret virksomhed bortfalder momsen, og elafgiften kan i mange tilfælde fradrages delvist eller helt. Det betyder, at en virksomhed typisk betaler 1,30-2,50 kr./kWh, mens en privat forbruger betaler 2,00-4,50 kr./kWh. Forskellen er altså markant og skyldes udelukkende afgifts- og momsstrukturen.

Store erhvervsforbrugere med et forbrug på over 100.000 kWh om året kan desuden ofte forhandle bedre vilkår hos elselskaberne, herunder lavere tillæg og gunstigere abonnementsordninger. Det er en af grundene til, at store danske virksomheder har relative lave energiomkostninger sammenlignet med privatforbrugere.

Fremtidsudsigter: hvad vil 1 kWh koste i de kommende år?

At forudsige elpriser er svært, men der er nogle overordnede tendenser, der kan give et fingerpeg om, hvordan kWh-prisen udvikler sig i de kommende år.

Mere vedvarende energi trykker spotprisen

Danmark og resten af Europa investerer massivt i vindenergi og solceller. Det øger produktionen af billig strøm og presser spotpriserne ned i de timer, hvor vinden blæser, og solen skinner. På den anden side øger det prissvingningerne, fordi der stadig vil være timer med lav produktion fra vedvarende kilder, hvor konventionelle kraftværker skal dække behovet.

Udbygning af elnettet koster

Den grønne omstilling kræver massive investeringer i elnettet. Nye søkabler, transformerstationer og forstærkninger af det eksisterende net skal finansieres, og det sker typisk gennem højere transporttariffer. Det betyder, at transportdelen af kWh-prisen sandsynligvis stiger i de kommende år, selvom spotprisen måske falder.

Elektrificering øger efterspørgslen

Flere elbiler, flere varmepumper og mere elektrificering af industrien øger den samlede efterspørgsel efter strøm. Det kan presse priserne op i spidsbelastningstimer, især om vinteren. Til gengæld fordeler det forbruget over flere timer, fordi elbiler typisk lader om natten, og varmepumper kan styres smart.

Lagring og fleksibilitet

Batterier, Power-to-X og andre lagringsteknologier er under hastig udvikling. Når det bliver muligt at lagre overskudsstrøm fra vindmøller og solceller effektivt, vil det udjævne prissvingningerne. Billig strøm fra en blæsende nat kan gemmes til den dyre aften. Det vil på sigt gøre kWh-prisen mere stabil og potentielt lavere.

Samlet set er det mest sandsynlige scenarie, at spotpriserne forbliver volatile men med en faldende tendens over de næste 5-10 år, mens transporttarifferne stiger gradvist. Den samlede kWh-pris for forbrugere vil sandsynligvis forblive i et interval tæt på det nuværende niveau, med bedre muligheder for at spare ved smart forbrug.

Sammenligning: Danmark kontra andre lande

Danmark har nogle af Europas højeste elpriser for private forbrugere. Det skyldes primært de høje afgifter og moms, ikke nødvendigvis dyr strøm i sig selv. Spotprisen i Danmark er faktisk relativt lav sammenlignet med mange europæiske lande, men afgifterne gør den samlede pris dyr.

Sammenligningen viser, at Danmark og Tyskland har de højeste kWh-priser i Europa for private forbrugere, primært drevet af høje afgifter. Norske og svenske forbrugere betaler markant mindre, hovedsageligt fordi deres energimix domineres af billig vandkraft, og afgifterne er lavere. Det er værd at bemærke, at den høje danske afgiftsandel også finansierer den grønne omstilling, som på sigt vil give lavere spotpriser.

Praktiske eksempler: hvad koster det at bruge strøm i hverdagen?

For at gøre kWh-prisen mere konkret har vi samlet en række hverdagseksempler, der viser, hvad typiske aktiviteter koster i strøm.

• Et bad med elvarmet vand (50 liter, 40 grader): Ca. 2,5 kWh, altså 6,75-7,50 kr.
• Madlavning i ovn (200 grader, 1 time): Ca. 1,5 kWh, altså 4,00-4,50 kr.
• En vask tøj (60 grader): Ca. 1,0 kWh, altså 2,70-3,00 kr.
• Tørring af samme vask: Ca. 3,0 kWh, altså 8,10-9,00 kr.
• Opladning af smartphone: Ca. 0,01 kWh, altså under 0,03 kr.
• Opladning af elbil (fuld, 60 kWh batteri): Ca. 60 kWh, altså 135-162 kr. ved natpris.
• Fjernsyn i 4 timer: Ca. 0,4 kWh, altså ca. 1,08 kr.
• Køleskab/fryser (pr. døgn): Ca. 0,5-1,0 kWh, altså 1,35-2,70 kr.
• Gaming-PC i 3 timer: Ca. 0,9 kWh, altså ca. 2,43 kr.
• Støvsuger i 30 minutter: Ca. 0,5 kWh, altså ca. 1,35 kr.

Det er de store varmerelaterede forbrug, som tørretumbleren, elvarmet vand og ovnen, der koster mest. Elektronik som telefoner, computere og fjernsyn er relativt billige at drive. Hvis du vil sænke din elregning, skal du fokusere på de varmeproducerende apparater og flytte dem til de billige timer.

Tjekliste: forstå din elregning

Mange danskere har svært ved at gennemskue deres elregning. Her er en kort tjekliste, der hjælper dig med at forstå, hvad du betaler for:

1. Tjek dit forbrug i kWh: Find dit samlede forbrug i perioden. Et gennemsnitligt dansk hjem bruger ca. 4.000 kWh om året. Ligger du markant over, kan der være besparelsespotentiale.
2. Find din gennemsnitlige kWh-pris: Del det samlede beløb med dit forbrug i kWh. Ligger du over 3,50 kr./kWh i gennemsnit, betaler du sandsynligvis for meget eller bruger strøm på de forkerte tidspunkter.
3. Identificer de faste omkostninger: Abonnement til elselskab og netselskab er faste beløb, der ikke afhænger af dit forbrug. De varierer mellem selskaber, og det er værd at sammenligne.
4. Sammenlign med andre: Brug Eloverblik.dk til at se, hvordan dit forbrug ligger i forhold til lignende husstande. Det giver en pejling på, om du bruger mere end nødvendigt.
5. Overvej at skifte: Hvis din gennemsnitlige kWh-pris er høj, kan et skift af elselskab give en besparelse. Du kan sammenligne priser direkte på vores forside.