Spotpris på el - hvad er det og hvordan virker det?
Spotpris på el er den pris, du betaler for strøm baseret på det aktuelle marked. Prisen fastsættes time for time på den nordiske elbørs Nord Pool og afspejler, hvad det reelt koster at producere og levere elektricitet i netop den time. For danske forbrugere med en spotprisaftale betyder det, at elprisen kan variere fra under 10 øre pr. kWh midt om natten til over 200 øre pr. kWh i spidsbelastningstimer. Det er et dynamisk system, der belønner dem, som er villige til at flytte deres forbrug til de billigste timer af døgnet.
Mange danskere hører begrebet spotpris el for første gang, når de skal skifte elselskab eller prøver at forstå deres elregning. Og det er forståeligt, for energimarkedet er ikke det mest tilgængelige emne. Men grundprincippet er faktisk ret enkelt: I stedet for at betale en fast kilopris for din strøm, betaler du den pris, som strømmen handles til på børsen i den time, du bruger den. Det er det samme princip som aktier eller råvarer, bare med elektricitet.
I denne guide forklarer vi, hvad spotpris el præcis dækker over, hvordan Nord Pool fungerer, hvad marginalprissætning betyder for din regning, og hvordan du konkret kan spare penge på din elregning ved at vælge spotpris. Vi ser også på forskellen mellem spotpris og andre prismodeller, så du kan vurdere, hvad der passer bedst til din hverdag. Vil du hurtigt se, hvilke elselskaber der tilbyder de bedste spotprisaftaler, kan du sammenligne elpriser på vores forside.
Hvad er spotpris el?
Spotpris el er den markedspris, som elektrisk energi handles til på den nordiske elbørs Nord Pool. Ordet "spot" refererer til, at handlen sker for levering i den nærmeste fremtid, modsat terminskontrakter, hvor prisen aftales for levering langt ude i fremtiden. I praksis fastsættes spotprisen for el via en auktion, der afholdes dagen før levering, og resultatet er 24 individuelle timepriser for det kommende døgn.
For dig som forbruger betyder spotprisen, at den grundlæggende pris på din strøm skifter for hver time. Kl. 3 om natten betaler du måske 15 øre pr. kWh, mens du kl. 18 om aftenen betaler 180 øre pr. kWh. Den forskel skyldes, at efterspørgslen på strøm varierer enormt over døgnet. Om natten sover de fleste, og fabrikker kører på lav kapacitet, så der er overskud af strøm. Om aftenen tænder alle lys, laver mad, ser fjernsyn og bruger opvaskemaskinen, og det presser prisen op.
Spotprisen er dog kun én del af det, du reelt betaler for din strøm. Oven i spotprisen kommer dit elselskabs tillæg (typisk mellem 2 og 8 øre pr. kWh), transportomkostninger til dit lokale netselskab, elafgiften og 25 procent moms. Men det er spotprisen, der udgør den variable del, altså den del, du kan påvirke ved at tilpasse dit forbrug. De øvrige omkostninger er de samme, uanset hvornår du bruger strøm. Vil du forstå den samlede pris mere detaljeret, kan du læse om hvad 1 kWh koster med alle afgifter inkluderet.
Spotpris vs. markedspris - er det det samme?
Du støder måske på forskellige begreber, når du læser om elpriser. Spotpris, markedspris, børspris og systempriser bruges alle, og de dækker over beslægtede, men ikke helt identiske begreber. Spotprisen er den specifikke timepris, der gælder i dit prisområde (DK1 eller DK2). Markedsprisen bruges ofte som synonym for spotprisen i daglig tale. Børsprisen er den pris, der handles til på Nord Pool, og systemprisen er den ubelastede ligevægtspris for hele Norden, inden flaskehalse i elnettet tages i betragtning.
For dig som forbruger er det i praksis spotprisen for dit prisområde, der er relevant. Det er den, dit elselskab bruger til at beregne din regning, og det er den, du ser i apps og på prissammenligningsportaler. De andre begreber er vigtige for aktører på engrosmarkedet, men som slutbruger behøver du ikke bekymre dig om forskellen mellem systempris og områdepris. Det vigtige er at vide, hvad spotprisen er i DK1 eller DK2 i de timer, du bruger strøm.
Hvordan fungerer Nord Pool?
Nord Pool er den nordeuropæiske elbørs, der blev grundlagt i 1996 med hovedsæde i Oslo. Børsen dækker i dag de nordiske og baltiske lande samt store dele af det centraleuropæiske elmarked. For Danmark er Nord Pool den afgørende markedsplads, der sætter spotprisen på strøm. Alt, hvad du betaler for el via en spotprisaftale, tager udgangspunkt i de priser, der fastsættes her.
Hvert døgn afholdes en auktion på Nord Pool kaldet day-ahead-markedet. Elproducenter, vindmølleparker, solcelleparker og kraftværker byder ind med den mængde strøm, de kan levere i hver af de 24 timer, og til hvilken pris. Samtidig byder elleverandører og store industriforbrugere ind med, hvor meget strøm de forventer at have brug for i de samme timer. Ud fra alle disse bud beregner Nord Pool en ligevægtspris for hver time. Det punkt, hvor udbudskurven og efterspørgselskurven krydser hinanden, bestemmer prisen.
Resultatet offentliggøres typisk omkring kl. 13 dagen før levering. Det vil sige, at du allerede om eftermiddagen kan se, hvad strømmen vil koste i alle 24 timer det følgende døgn. Det giver dig mulighed for at planlægge dit forbrug, inden priserne træder i kraft. Mange apps sender automatisk en besked, når priserne er klar, så du nemt kan se, hvornår strømmen er billigst. Vil du dykke dybere ned i timepriserne, har vi en detaljeret guide om elpriser time for time.
Day-ahead-markedet forklaret
Day-ahead-markedet er kernen i Nord Pools prisfastsættelse. Selve processen følger et klart mønster. Om formiddagen sender elproducenterne deres bud til Nord Pool. Hvert bud indeholder en mængde (i megawattimer) og en pris (i euro pr. megawatttime). Vindmøller byder typisk ind til meget lave priser, fordi deres produktionsomkostninger er tæt på nul, når først møllerne er bygget. Gaskraftværker byder ind til højere priser, fordi de skal betale for brændsel og CO2-kvoter.
Når alle bud er modtaget, sorterer Nord Pool producenternes bud fra lavest til højest pris og laver en samlet udbudskurve. Efterspørgslen opstilles tilsvarende. Det punkt, hvor de to kurver krydser hinanden, bestemmer prisen og den samlede mængde strøm, der handles for den pågældende time. Alle producenter, der har budt under ligevægtsprisen, får lov til at sælge, og de modtager alle den samme pris, nemlig ligevægtsprisen. Det er det, man kalder marginalprissystemet.
Ud over day-ahead-markedet har Nord Pool også et intraday-marked, hvor aktører kan handle strøm helt op til en time før levering. Det bruges primært til at korrigere for uventede ændringer, for eksempel hvis en vindprognose viser sig at være forkert, eller et kraftværk uventet går ned. For dig som forbruger er det day-ahead-prisen, der er relevant, da det er den, dit elselskab bruger til at beregne din regning.
Marginalprissætning: hvordan prisen bestemmes
Marginalprissætning er det princip, der ligger til grund for prisfastsættelsen på Nord Pool, og det er afgørende at forstå, hvis du vil gennemskue, hvorfor spotprisen el bevæger sig, som den gør. Princippet er enkelt: den dyreste producent, der er nødvendig for at dække efterspørgslen i en given time, sætter prisen for alle producenter i den time.
Forestil dig et konkret eksempel. I en bestemt time er der brug for 5.000 MW strøm i Danmark. Vindmøller kan levere 2.000 MW til 0 øre/kWh. Solceller leverer 500 MW til 0 øre/kWh. Vandkraft fra Norge leverer 1.500 MW til 15 øre/kWh. Men der mangler stadig 1.000 MW, og de skal dækkes af et gaskraftværk, der kræver 80 øre/kWh. I det tilfælde bliver spotprisen 80 øre/kWh for alle 5.000 MW, også for vindmøllerne og solcellerne, der har langt lavere produktionsomkostninger.
Det lyder måske urimeligt, at vindmølleejerne får 80 øre, selvom deres omkostninger er tæt på nul. Men systemet er designet til at sikre, at de billigste producenter altid sælger deres strøm først. Det giver et stærkt incitament til at investere i vedvarende energi, fordi vindmøller og solceller næsten altid er de billigste producenter og dermed altid får lov til at sælge. Og jo mere vedvarende energi der er tilgængelig, jo sjældnere behøver de dyre gaskraftværker at træde til, hvilket presser den gennemsnitlige spotpris ned over tid.
Konsekvensen for forbrugere
For dig som forbruger betyder marginalprissystemet, at spotprisen primært styres af, hvilken type kraftværk der sidst tændes for at dække behovet. Når vejret er mildt, vinden blæser, og solen skinner, dækker vedvarende energi det meste af efterspørgslen, og spotprisen er lav. Når det er vindstille, koldt og mørkt, skal fossile kraftværker dække en større andel, og prisen stiger.
Det forklarer også, hvorfor spotprisen kan svinge så voldsomt. I en mild forårsweekend med kraftig vind kan prisen falde til under 5 øre/kWh eller endda blive negativ. I en kold vinteraften med vindstille vejr kan den stige til over 300 øre/kWh. Forskellen er enorm og afspejler den grundlæggende dynamik i et elsystem, der er i overgang fra fossile brændsler til vedvarende energi.
Marginalprissystemet har været genstand for debat, især under energikrisen i 2022, hvor høje gaspriser drev spotprisen op, selvom vindmøller producerede en stor del af strømmen. Kritikere mener, at vedvarende energi burde handles til en lavere pris end det, gasprisen dikterer. EU har diskuteret reformer af markedsdesignet, men foreløbig er marginalprissystemet fortsat det gældende princip på det europæiske elmarked.
DK1 og DK2: to prisområder i Danmark
Danmark er opdelt i to elektriske prisområder: DK1, der dækker Jylland og Fyn, og DK2, der dækker Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Opdelingen skyldes, at de to dele af landet har forskellige elforbindelser til nabolandene og forskellige produktionsforhold. DK1 er tættere forbundet med det tyske og norske elmarked via undervandskabler, mens DK2 primært handler strøm med Sverige.
Prisforskellen mellem DK1 og DK2 kan variere betydeligt. I mange timer er prisen næsten ens, fordi der er tilstrækkelig kapacitet på Storebæltsforbindelsen til at udjævne forskellen. Men i perioder med høj belastning eller begrænset kapacitet på kablerne kan priserne divergere markant. Det er ikke ualmindeligt at se forskelle på 20-50 øre pr. kWh i enkelte timer, og i ekstreme situationer kan forskellen være endnu større.
For dig som forbruger er det vigtigt at kende dit prisområde, fordi det er den spotpris, der gælder for dig. Bor du i Aarhus, betaler du DK1-prisen. Bor du i København, betaler du DK2-prisen. De fleste elselskaber og apps viser automatisk den korrekte pris for dit område, men det er godt at være opmærksom på forskellen, når du sammenligner priser eller læser om spotpriser i medierne.
Hvad driver prisforskellen mellem DK1 og DK2?
Flere faktorer bidrager til prisforskellen mellem de to danske prisområder. Den vigtigste er produktionsmixet. DK1 har en meget stor andel vindenergi, takket være de store havvindmølleparker i Nordsøen og langs den jyske vestkyst. Når vinden blæser kraftigt, producerer DK1 ofte mere strøm, end området kan forbruge, og prisen falder. DK2 har også vindmøller, men i mindre omfang, og er i højere grad afhængig af importeret strøm fra Sverige.
Forbindelserne til nabolandene spiller ligeledes en stor rolle. DK1 har elforbindelser til Norge (Skagerrak-kablerne), Tyskland (flere forbindelser) og Holland (COBRAcable). Det giver adgang til billig norsk vandkraft, men også til det ofte dyrere tyske marked. DK2 er forbundet med Sverige via Øresundsforbindelsen og med Tyskland via en undersøisk forbindelse. Priserne i nabolandene påvirker direkte spotprisen i det respektive danske prisområde.
Kapaciteten på Storebæltsforbindelsen mellem DK1 og DK2 er den afgørende flaskehals. Når kablet kan overføre nok strøm, udjævnes priserne. Men når efterspørgslen er høj, eller der er vedligeholdelse på kablet, kan de to prisområder fungere nærmest som separate markeder med vidt forskellige priser. Det er en af grundene til, at Danmarks geografiske opdeling i to prisområder stadig giver mening fra et markedsperspektiv.
Hvornår er spotprisen billigst?
Et af de vigtigste spørgsmål for forbrugere med spotprisaftale er, hvornår strømmen er billigst. Svaret varierer fra dag til dag, men der er klare mønstre, du kan udnytte til at reducere din elregning. Ved at flytte de mest energikrævende aktiviteter til de billigste timer kan mange husstande spare mærkbart.
Det generelle mønster ser således ud over et typisk døgn:
- Kl. 0-6 (natten): De billigste timer. Efterspørgslen er på sit laveste punkt, fordi de fleste sover, og industrien kører på reduceret kapacitet. Spotprisen ligger ofte under 30 øre/kWh og kan i blæsende nætter falde til under 10 øre/kWh.
- Kl. 6-9 (morgenen): Prisen stiger, når Danmark vågner. Elkedler, kaffemaskiner, lys og varmesystemer sættes i gang. Det er typisk en af de dyrere perioder.
- Kl. 9-14 (formiddag til tidlig eftermiddag): Prisen kan falde igen, især på solrige dage, fordi solcelleproduktionen topper. Det er ofte en god periode til at tænde vaskemaskinen eller opvaskemaskinen.
- Kl. 14-17 (eftermiddag): Priserne er moderate. Industrien kører stadig, men solproduktionen begynder at falde.
- Kl. 17-20 (sen eftermiddag til aften): De dyreste timer. Husstande laver mad, tænder lys, og det samlede forbrug topper. Her kan spotprisen let nå det dobbelte eller tredobbelte af nattens priser.
- Kl. 20-24 (sen aften): Prisen falder gradvist, efterhånden som forbruget daler mod natten.
Sæsonvariationer i spotprisen
Ud over de daglige mønstre spiller årstiden en stor rolle for spotprisniveauet. Om vinteren er priserne generelt højere, fordi opvarmningsbehovet øger elforbruget, dagene er kortere (mindre solenergi), og vindproduktionen kan variere kraftigt. En kold, vindstille vinteruge kan give gennemsnitslige spotpriser på 150-250 øre/kWh, mens en mild, blæsende uge i samme periode kan ligge under 50 øre/kWh.
Om sommeren er priserne typisk lavere. Opvarmningsbehovet er minimalt, solceller producerer på fuld kraft i mange timer, og efterspørgslen fra industrien er lavere på grund af ferier. Sommermånederne juni, juli og august har historisk set de laveste gennemsnitlige spotpriser i Danmark. Det er også i denne periode, at negative priser forekommer oftest, altså timer hvor du i princippet bliver betalt for at bruge strøm.
Forår og efterår ligger prisniveauet typisk midt imellem. Men disse overgangsperioder kan også byde på store prisudsving, fordi vejret er mere omskifteligt. En blæsende forårsdag med kraftig vind og lav efterspørgsel kan give priser tæt på nul, mens en stille efterårsdag med stigende opvarmningsbehov kan sende prisen højt op. Følger du elprisudviklingen over tid, får du et godt billede af, hvordan sæsonerne påvirker din elregning.
Weekender vs. hverdage
Et andet tydeligt mønster er forskellen mellem hverdage og weekender. På hverdage er industriens elforbrug højt, kontorer og butikker har fuld belysning, og det samlede elforbrug i Danmark er markant højere end i weekenden. Det presser spotprisen op, især i de travle timer om morgenen og eftermiddagen.
I weekender falder industriens forbrug kraftigt, kontorverdenen lukker ned, og det samlede elforbrug er primært drevet af husholdninger. Det giver lavere spotpriser over hele døgnet, og pristoppen om aftenen er typisk også lavere end på hverdage. Helligdage og ferieperioder som jul, påske og sommerferie har lignende effekter og kan give markant lavere priser end normale hverdage.
Den praktiske konsekvens er, at du som forbruger med spotprisaftale kan spare mest ved at flytte energikrævende aktiviteter til weekenden eller helligdage, og gerne til nattetimerne. En kombination af weekend og nat giver dig de absolut billigste priser i de fleste perioder af året.
Fordele ved spotprisaftaler
Spotprisaftaler har i de seneste år vundet markant indpas blandt danske forbrugere, og det er ikke tilfældigt. Der er en række klare fordele ved at vælge en spotprisaftale frem for fast eller variabel pris. Her gennemgår vi de vigtigste.
- Lavere pris over tid: Den mest tungtvejende fordel er, at spotpris historisk set har været billigere end fastpris for danske forbrugere. Over en 5-årig periode har de fleste forbrugere på spotpris betalt 10-20 procent mindre for selve strømmen end dem med fastprisaftaler. Det skyldes, at fastpriskunder betaler en risikopræmie, som spotpriskunder undgår.
- Gennemsigtighed: Med spotpris kan du præcis se, hvad strømmen koster i hver time. Der er ingen skjulte marginer eller uigennemskuelige prisberegninger. Du betaler Nord Pools markedspris plus et fast tillæg til dit elselskab. Det gør det let at vurdere, om du får en fair aftale.
- Mulighed for forbrugsoptimering: Spotprisen giver dig et direkte incitament til at flytte forbrug til de billige timer. Ved at tænde opvaskemaskine, vaskemaskine og opladning af elbil om natten eller midt på dagen kan du spare mærkbart. Det er en besparelse, du ikke kan opnå med fast pris, fordi den pris er ens hele døgnet.
- Ingen binding: De fleste spotprisaftaler har ingen bindingsperiode. Du kan skifte elselskab med kort varsel, typisk inden for 15-30 dage. Det giver dig frihed til at shoppe rundt efter det bedste tilbud og skifte, hvis et bedre alternativ dukker op.
- Grønne incitamenter: Spotprisen falder, når vedvarende energi dominerer produktionen. Ved at flytte dit forbrug til de billige timer bruger du i praksis mere grøn energi, fordi de lave priser typisk skyldes høj vind- og solproduktion. Det er godt for både din pengepung og klimaet.
Ulemper ved spotprisaftaler
Spotprisaftaler er ikke for alle. Der er reelle ulemper, som du bør overveje, inden du skifter fra fast til spotpris. Her er de mest væsentlige.
- Prisusikkerhed: Den mest oplagte ulempe er, at din elregning varierer fra måned til måned. I en varm sommermåned med meget vind kan regningen være overraskende lav. I en kold vintermåned med vindstille vejr kan den være markant højere end forventet. Det kan være svært at budgettere med, hvis du har en stram økonomi.
- Potentielt høje prisspidser: I perioder med ekstraordinært høje energipriser kan spotprisen nå niveauer, der er mange gange over det normale. Under energikrisen i 2022 oplevede danske forbrugere spotpriser på over 500 øre/kWh i enkelte timer. Sådanne perioder er sjældne, men de kan påvirke din elregning mærkbart.
- Kræver opmærksomhed: For at få det fulde udbytte af en spotprisaftale bør du følge med i prisudviklingen og tilpasse dit forbrug. Det kræver en vis indsats, selvom apps og automatisering har gjort det langt lettere. Hvis du ikke er villig til at ændre dine vaner, mister du en del af besparelsespotentialet.
- Adfærdsændring nødvendig: At flytte forbrug til bestemte timer passer ikke alle husstandes rytme. Har du små børn, der skal i bad kl. 18, eller laver du altid mad kl. 17, er det svært at undgå de dyreste timer fuldstændigt. Besparelsen kræver en vis fleksibilitet i hverdagen.
- Ikke velegnet til alle: For husstande med et meget lille elforbrug er den absolutte besparelse ved at skifte til spotpris beskeden. Hvis din samlede elregning kun er et par hundrede kroner om måneden, gør forskellen mellem spot og fast ikke den store forskel i kroner og øre.
Sådan læser du spotprisdata
Når du har en spotprisaftale, er det vigtigt at vide, hvordan du læser og forstår de prisdata, der er tilgængelige. Heldigvis er der masser af gode værktøjer og apps, der gør det nemt, også selvom du aldrig har beskæftiget dig med energimarkedet før.
Nord Pools hjemmeside
Den primære kilde til spotprisdata er Nord Pools egen hjemmeside (nordpoolgroup.com). Her kan du se day-ahead-priserne for alle prisområder, herunder DK1 og DK2. Priserne vises i EUR/MWh, hvilket kræver en omregning til danske øre/kWh. For at omregne dividerer du EUR-prisen med 10 og ganger med den aktuelle eurokurs (ca. 7,46 kr. pr. EUR). Nord Pools hjemmeside er mest relevant for dem, der ønsker rå markedsdata uden fortolkning.
Apps til spotprisoverblik
For de fleste forbrugere er apps en langt mere tilgængelig måde at følge spotprisen på. Der findes flere populære apps, der viser timepriser i overskuelige grafer og sender notifikationer, når priserne er særligt lave eller høje.
- True Energy: En af de mest populære apps. Viser timepriser i en tydelig graf, beregner din besparelse og kan automatisere opladning af elbiler. Appen er gratis og tilgængelig for alle, uanset elselskab.
- Barry: Både elselskab og app. Barry viser realtidsvisning af dit forbrug kombineret med spotprisen, så du kan se præcis, hvad du bruger og hvad det koster i den aktuelle time.
- Norlys-appen: Viser timepriser i et rent og overskueligt design. Fungerer bedst for Norlys-kunder, men prisinformationen er tilgængelig for alle.
- EWII: Tilbyder prisnotifikationer, der advarer dig, når spotprisen er usædvanligt høj eller lav. Nyttigt for dem, der ikke vil tjekke prisen manuelt flere gange om dagen.
Hvad skal du kigge efter?
Når du kigger på spotprisdata, er der nogle ting, du bør være opmærksom på. For det første: Vises prisen inkl. eller ekskl. moms? De fleste apps viser prisen inkl. moms, men Nord Pools hjemmeside viser prisen ekskl. moms. Det giver en forskel på 25 procent og kan nemt skabe forvirring, hvis du ikke er opmærksom.
For det andet: Er transportomkostninger og elafgift inkluderet? Spotprisen fra Nord Pool dækker kun selve strømmen. Din samlede pris pr. kWh er væsentligt højere, fordi der kommer transport, elafgift og moms oven i. Nogle apps viser den samlede pris, mens andre kun viser spotprisen. Tjek altid, hvad der er inkluderet, så du kan sammenligne korrekt.
For det tredje: Kig på den tidsmæssige fordeling. En graf, der viser alle 24 timer, giver dig et langt bedre overblik end blot at se den aktuelle timepris. Du kan hurtigt identificere de billigste og dyreste timer og planlægge dit forbrug derefter. De fleste apps har farvekodede grafer, hvor grøn indikerer billig strøm og rød indikerer dyr strøm.
Spotpris vs. fast elpris
Valget mellem spotpris og fast elpris er et af de mest diskuterede emner, når danske forbrugere skal vælge elaftale. Begge modeller har deres plads, og den rigtige vurdering afhænger af din situation. Lad os sætte dem op mod hinanden.
| Kriterium | Spotpris | Fast elpris |
|---|---|---|
| Prisgennemsigtighed | Høj. Du ser præcis, hvad strømmen koster time for time. | Middel. Du kender din faste pris, men ved ikke, om den er fair sammenlignet med markedet. |
| Budgetsikkerhed | Lav. Regningen svinger fra måned til måned. | Høj. Du ved præcis, hvad du betaler pr. kWh i hele aftaleperioden. |
| Historisk pris | Typisk 10-20 % billigere over en 5-årig periode. | Typisk dyrere på grund af risikopræmien. |
| Binding | Ingen binding hos de fleste selskaber. | Typisk 3, 6 eller 12 måneders binding. |
| Besparelsespotentiale | Stort, hvis du tilpasser dit forbrug til billige timer. | Intet ekstra besparelsespotentiale udover selve den faste pris. |
| Risiko | Du bærer risikoen for prisudsving. | Elselskabet bærer risikoen (og du betaler for det via risikopræmien). |
Den grundlæggende afvejning er altså: Vil du spare mest muligt over tid og kan tåle, at regningen svinger? Så er spotpris det rigtige valg for de fleste. Vil du have forudsigelighed og er villig til at betale lidt mere for den tryghed? Så kan fast pris give ro i hverdagen. For en mere dybdegående gennemgang af de tre prismodeller har vi skrevet en komplet guide om fast eller variabel elpris.
Variabel pris som mellemvej
Ud over spot og fast findes der variabel pris, som er en mellemvej. Her justeres prisen kvartalsvis eller månedligt, så du følger den overordnede markedsudvikling uden at opleve timeprisudsving. Variabel pris giver lidt mere stabilitet end ren spotpris, men du mister muligheden for at spare ved at flytte dit forbrug. Over et helt år ender variabel pris typisk tæt på spotprisen, men med en lille merpris, fordi elselskabet stadig bærer en vis risiko.
For forbrugere, der vil undgå fastprisens risikopræmie, men finder spotprisens udsving for voldsomme, kan variabel pris være et fornuftigt kompromis. Du får en pris, der generelt følger markedet, uden at du behøver at holde øje med timepriser eller justere dit forbrug. Det er i bund og grund en "sæt og glem"-løsning, der oftest er billigere end fast pris, men dyrere end aktiv udnyttelse af spotpris.
Praktiske tips til at udnytte spotpris
Har du en spotprisaftale, er der en række konkrete ting, du kan gøre for at maksimere din besparelse. Det handler ikke om at revolutionere din hverdag, men om at justere nogle få vaner, der tilsammen kan give en mærkbar forskel på elregningen.
Flyt de store forbrugere
De apparater, der bruger mest strøm, giver også den største besparelse, når du flytter dem til billige timer. Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er de oplagte kandidater. De fleste moderne maskiner har en starttimer, så du kan indstille dem til at køre om natten. Sæt opvaskemaskinen kl. 22, inden du går i seng, og lad den køre i de billige nattetimer. Det kræver ingen ændring i din hverdag, bare en enkel indstilling.
Har du en elbil, er opladning om natten en af de mest effektive besparelser. En elbil bruger typisk 15-20 kWh pr. opladning, og forskellen mellem at lade kl. 18 og kl. 2 kan let udgøre 10-15 kr. pr. opladning. Over et år kan det beløbe sig til flere tusinde kroner. Mange elbiler har indbygget timerstyring, og apps som True Energy kan automatisere opladningen, så bilen automatisk lader i de billigste timer.
Brug smartplugs og automation
Smartplugs kan gøre det endnu lettere at udnytte de billige timer. Du sætter en smartplug i stikkontakten og programmerer den til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter. Det er ideelt til rumvarmere, håndklædetørrere og andre apparater, der ikke behøver at køre på et bestemt tidspunkt. Kombiner smartplugs med apps, der viser spotprisen, og du kan automatisere en stor del af dit forbrug.
Har du en varmepumpe, er der også muligheder for optimering. Mange moderne varmepumper kan styres via apps og integreres med spotprissignaler. Princippet er, at varmepumpen opvarmer huset ekstra i de billige timer og holder igen i de dyre timer. Det fungerer, fordi et velisoleret hus kan holde på varmen i flere timer. Besparelsen afhænger af husets isoleringsgrad og varmepumpens kapacitet, men 10-15 procent er realistisk for mange husstande.
Undgå de dyreste timer
Lige så vigtigt som at ramme de billigste timer er det at undgå de dyreste. Timerne mellem kl. 17 og 20 er næsten altid de dyreste, og prisen kan være tre til fem gange højere end nattetimerne. Undgå at tænde tørretumbleren, bruge ovnen og lade elbilen i den periode, hvis du kan. Selv små ændringer, som at vente med opvaskemaskinen til kl. 21 i stedet for kl. 18, kan gøre en forskel over en hel måned.
Det vigtige er ikke at være fanatisk, men at være bevidst. Du behøver ikke reorganisere hele din dag for at spare på spotprisen. Blot det at flytte to eller tre energikrævende aktiviteter til billigere timer kan give en besparelse på 10-15 procent af den variable del af din elregning. Over et år giver det typisk en besparelse på 500-1.500 kr. for en gennemsnitlig husstand, afhængigt af forbrug og forbrugsmønster.
Spotpris el i dag - hvor finder du den?
Hvis du vil se spotprisen på el lige nu, er der flere steder, du kan finde den. Den mest direkte kilde er Nord Pools hjemmeside, men for de fleste er det lettere at bruge en dansk app eller hjemmeside, der viser priserne omregnet til danske kroner inkl. moms.
De mest populære kilder til aktuelle spotpriser er:
- Dit elselskabs app: De fleste danske elselskaber viser spotprisen i deres app. Norlys, EWII, Barry og Velkommen har alle apps med prisinformation.
- True Energy: Gratis app, der viser spotprisen for DK1 og DK2 med farvekodede grafer. Tilgængelig for alle, uanset elselskab.
- EnergiDataService: Energinets officielle dataportal, hvor du kan se historiske og aktuelle spotpriser. Mere teknisk, men meget præcis.
- Eloverblik.dk: Energinets tjeneste, der kombinerer dit faktiske forbrug med spotprisdata, så du kan se, hvad du reelt har betalt i hver time.
Spotprisen opdateres dagligt omkring kl. 13, når Nord Pool offentliggør næste dags priser. Inden da er kun den indeværende dags priser tilgængelige. De fleste apps sender en besked, når de nye priser er klar, så du kan planlægge dit forbrug for den kommende dag.
Nord Pool spotpris - hvad påvirker den?
Vi har tidligere nævnt de overordnede faktorer, der driver spotprisen, men det er værd at gå et spadestik dybere, fordi forståelsen af disse faktorer hjælper dig med at forudsige, hvornår strømmen er billig.
Vedvarende energi
Danmarks massive investering i vindenergi er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på spotprisen. Vindmøller har meget lave produktionsomkostninger, og når de producerer, presser de de dyrere producenter ud af markedet. Det betyder lavere spotpriser for alle. I perioder med kraftig vind kan spotprisen falde til nul eller blive negativ, hvilket sker, når udbuddet overstiger efterspørgslen, og det er billigere at betale forbrugerne end at lukke møllerne ned.
Solenergi spiller en stadig større rolle, især om sommeren. Danske solcelleanlæg producerer mest midt på dagen, hvilket skaber det såkaldte "soldyk" i priskurven: et markant fald i spotprisen mellem kl. 10 og 14 på solrige dage. Effekten forstærkes, jo mere solcellekapacitet der installeres, og med den hastige vækst i solenergi i Danmark og resten af Europa vil dette mønster sandsynligvis blive endnu mere udtalt i de kommende år.
Brændselspriser og CO2-kvoter
Prisen på naturgas er direkte koblet til spotprisen, fordi gaskraftværker ofte er den marginale producent, der sætter prisen via marginalprissystemet. Når gasprisen stiger, stiger spotprisen typisk også, fordi gaskraftværkerne kræver en højere pris for at dække deres brændselomkostninger. Under energikrisen i 2022 firedobledes gasprisen, og det fik spotprisen på el til at stige tilsvarende, selvom vindmøllerne kørte på fuld kraft.
CO2-kvotepriser har en lignende, men mindre direkte effekt. Fossile kraftværker skal købe kvoter for den CO2, de udleder, og den omkostning indregnes i deres budpris. Høje CO2-kvotepriser gør det dyrere at producere strøm på kul og gas, hvilket alt andet lige øger spotprisen. Omvendt gør høje CO2-priser vedvarende energi relativt mere konkurrencedygtigt, hvilket fremskynder den grønne omstilling og på sigt bør presse spotpriserne ned.
Elforbindelser til nabolande
Danmark handler store mængder strøm med sine nabolande via undersøiske kabler og landkabler. Disse forbindelser betyder, at prisen i Danmark ikke kun afhænger af danske forhold, men også af, hvad der sker i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Har Norge meget vand i reservoirerne, eksporterer de billig vandkraft, der trykker den danske spotpris ned. Har Tyskland høj efterspørgsel og lav vindproduktion, kan de importere dansk strøm, hvilket presser den danske pris op.
Forbindelserne fungerer som en udligningsmekanisme. Når prisen er høj i ét land og lav i et andet, flyder strømmen fra det billige til det dyre land, indtil priserne udjævnes (så længe kablerne har kapacitet). For danske forbrugere er det generelt en fordel, fordi det giver adgang til billig norsk vandkraft og reducerer prisudsvingene. Men i perioder med høje priser i nabolandene kan det også trække den danske pris op.
Hvem bør vælge spotpris?
Spotpris er ikke den optimale løsning for alle forbrugere, men for langt de fleste er det den billigste model over tid. Her er en oversigt over, hvem der typisk får mest ud af en spotprisaftale, og hvem der bør overveje alternativer.
Spotpris er ideelt for dig, der:
- Har et middelt til højt elforbrug (over 3.000 kWh årligt), fordi den absolutte besparelse stiger med forbruget.
- Er villig til at flytte visse aktiviteter til de billige timer, for eksempel opvaskemaskine, vaskemaskine og elbilladning.
- Kan tåle, at elregningen svinger fra måned til måned, uden at det skaber økonomiske problemer.
- Har en elbil eller varmepumpe, da disse store forbrugere giver de største besparelser ved forbrugsflytning.
- Er interesseret i at følge energimarkedet og udnytte de billige timer.
Spotpris er mindre egnet, hvis du:
- Har en meget stram økonomi, hvor uventede regninger kan skabe problemer. Fast pris giver her mere budgetsikkerhed.
- Ikke har mulighed for at flytte dit forbrug, for eksempel fordi dit forbrug primært ligger i aftenens spidsbelastningstimer.
- Har et meget lavt elforbrug (under 1.500 kWh årligt), hvor den absolutte besparelse er beskeden.
- Foretrækker forudsigelighed og ikke vil tænke over, hvornår du bruger strøm.
For de fleste danske husstande er spotpris dog den model, der giver den bedste kombination af pris og fleksibilitet. Selv uden aktiv forbrugsoptimering ender de fleste forbrugere billigere med spotpris end med fast pris, fordi de undgår risikopræmien. Og med blot nogle få enkle tilpasninger kan besparelsen øges yderligere.
Spotprisaftaler hos danske elselskaber
De fleste danske elselskaber tilbyder i dag spotprisaftaler. Prismodellen er stort set den samme: du betaler Nord Pools spotpris plus et fast tillæg og et månedligt abonnement. Forskellen ligger i størrelsen af tillægget og abonnementet, samt i de digitale værktøjer og den kundeservice, selskabet tilbyder.
Når du vælger spotprisaftale, er det vigtigt at sammenligne den samlede pris, ikke blot spotprisen (den er jo ens for alle). Kig på abonnementet, tillægget pr. kWh, og eventuelle ekstra gebyrer. Et selskab med 0 kr. i abonnement og 4 øre/kWh tillæg kan være billigere end et selskab med 25 kr./md. i abonnement og 2 øre/kWh tillæg, afhængigt af dit forbrug. Du kan nemt sammenligne elselskaber på vores forside for at finde den bedste aftale til dit forbrug.
Det er også værd at se på, hvad du får ud over selve elprisen. Nogle selskaber tilbyder omfattende apps med forbrug i realtid, prisvarsler og automatisk elbilladning. Andre holder sig til det basale og fokuserer udelukkende på den laveste pris. Hvad der passer dig bedst, afhænger af, om du vil bruge tid på at optimere dit forbrug, eller blot vil have spotpris til den laveste mulige pris.
Negative spotpriser - hvad betyder det?
I takt med at vedvarende energi fylder mere i det danske elsystem, oplever vi stadig oftere timer med negative spotpriser. En negativ spotpris betyder, at producenter i princippet betaler for at komme af med deres strøm. Det sker, når produktionen overstiger efterspørgslen, og det er billigere at betale forbrugerne end at lukke produktionen ned.
For dig som forbruger med spotprisaftale kan negative priser betyde, at du i visse timer reelt tjener penge på at bruge strøm (afhængigt af dit elselskabs tillæg og de faste omkostninger). I praksis er den negative pris dog sjældent stor nok til at opveje transport, elafgift og moms, så du betaler stadig for din strøm. Men prisen pr. kWh kan komme ned på nogle få øre, hvilket gør det til det absolut billigste tidspunkt at bruge energikrævende apparater.
Negative priser forekommer oftest i forårs- og sommermånederne, typisk midt på dagen, når solceller producerer på fuld kraft, og om natten, når vindmøller kører, og forbruget er minimalt. Med den fortsatte udbygning af vedvarende energi i Danmark og Europa forventes negative priser at blive hyppigere i de kommende år. Det er en af grundene til, at spotprisaftaler sandsynligvis vil blive endnu mere attraktive for forbrugere, der kan tilpasse deres forbrug.
Spotpris og den grønne omstilling
Der er en direkte sammenhæng mellem spotpris og den grønne omstilling, som er værd at fremhæve. Spotprisen sender et prissignal til forbrugerne om, hvornår der er overskud af vedvarende energi, og hvornår der er underskud. Lave priser signalerer, at vind og sol producerer rigeligt, og at det er et godt tidspunkt at bruge strøm. Høje priser signalerer, at fossile kraftværker er nødvendige, og at det er et godt tidspunkt at spare.
Ved at flytte dit forbrug til de billige timer bidrager du aktivt til den grønne omstilling. Du bruger strøm, når den er grøn og rigelig, og reducerer dit forbrug, når den er dyr og ofte fossil. Det er et elegant system, der giver forbrugerne et økonomisk incitament til at gøre det, der er bedst for klimaet. Jo flere forbrugere der reagerer på spotprissignalet, jo mere effektivt udnytter vi den vedvarende energi, og jo mindre behov er der for fossile kraftværker.
Denne sammenhæng forstærkes af teknologi som smartplugs, elbilladere og varmepumper, der kan automatisere forbrugsflytningen. I fremtiden forventes flere og flere apparater at have indbygget spotprisstyring, så de automatisk kører, når strømmen er billigst og grønnest. Det er en udvikling, der både gavner forbrugerne og klimaet, og spotprisen er den mekanisme, der gør det muligt.
Fremtiden for spotpriser i Danmark
Spotprismarkedet i Danmark er i konstant udvikling, drevet af den grønne omstilling, nye teknologier og ændringer i energipolitikken. Der er flere tendenser, der vil påvirke spotprisen i de kommende år.
For det første vil udbygningen af vedvarende energi fortsætte med fuld kraft. Danmark har ambitiøse mål for havvind, landvind og solenergi, og EU's klimapolitik driver en tilsvarende udvikling i resten af Europa. Mere vedvarende energi betyder generelt lavere gennemsnitslige spotpriser, men også større prisudsving, fordi produktionen afhænger af vejret.
For det andet vil batterilagring og Power-to-X-teknologier gradvist ændre prismønstrene. Batterier kan lagre billig strøm i timerne med lave priser og levere den, når prisen er høj, hvilket udjævner prisudsvingene. Power-to-X konverterer overskudsstrøm til brint eller andre brændstoffer, hvilket øger efterspørgslen i lavpristimer og forhindrer negative priser. Begge teknologier vil reducere de ekstreme prisudsving over tid.
For det tredje diskuterer EU reformer af elmarkedsdesignet, herunder om marginalprissystemet bør suppleres eller ændres. Eventuelle reformer kan ændre, hvordan spotprisen fastsættes, men det grundlæggende princip om markedsbaseret prissætning forventes at bestå. For forbrugere med spotprisaftaler vil ændringerne sandsynligvis betyde mere stabile priser og færre ekstreme prisspidser, men den grundlæggende dynamik forbliver den samme.
Samlet set peger udviklingen i retning af, at spotprisaftaler vil forblive den mest fordelagtige prismodel for flertallet af danske forbrugere. Med mere vedvarende energi, bedre lagringsteknologi og smartere apparater vil det blive lettere at udnytte de billige timer, og den gennemsnitlige pris vil sandsynligvis forblive lavere end fastprisalternativer. Det er en positiv udvikling for både forbrugernes pengepung og klimaet.